Jeg beklager at der har været stille lidt længe herinde, men vi har den sidste uges tid haft ret meget at se til. Vi gør hvad vi kan for at komme ud og opleve så meget som muligt. Så her kommer der lige et lille re-cap af hvad vi har lavet den sidste uges tid.

Mandag d. 8/8

Efter klinik tog vi bussen op til Nordens Hus, som er et nordisk kulturhus, der byder på mange forskellige kunstarter. Her var der en gratis-koncert med nogle færøske sangerinder, Kata. Det var nogle helt fantastisk smukke a capella arrangementer over bl.a. traditionelle færøske sange, og andre lækre ting. Alt i alt en rigtig god koncert, også selvom man ikke forstod så meget. 😉 Derefter drak vi kaffe og spise kage i Husets café SMAKKA, inden resten af aftenen bare blev brugt på hygge og en lille fin aften gåtur

Tirsdag d. 9/8

Den kulturelle streak fortsatte tirsdag, da vi gik op til den kirke der ligger tæt på sygehuset. En super flot kirke, der er bygget, så det ellers simple alter, bliver badet i et helt fantastisk ovenlys. En rigtig flot og anderledes kirke, der trods sit nyere udseende, stadig var meget stilet og fik den helt rigtige kirke-stemning frem. Efter kirken gik vi op til den gammel kirkegård der ligger lidt længere nede af vejen. Sjovt med sådan en kirkegård der ikke længere bliver brugt, og naturen lidt bare får lov til at råde.

Da vejret var lækkert valgte vi at tage ud og træne, som blev afsluttet med en tur i havet. Super frisk, og super koldt sådan et Atlanterhav. Emma er en habil helårsbader så hun sprang ud i det, mens jeg liiiiiige skulle overtale mine fødder lidt mere. Men da man først var i var det lækkert, og bagefter var det super skønt. Efterfølgende var det op i varmen og spise suppe mens vi så håndbold.

Onsdag d. 10/8

Onsdag var vi på Slættaratindur. I kan læse om oplevelsen og se billeder derfra HER.

Torsdag d. 11/8

Dagen blev efter klinik brugt på at gå lidt rundt i Tórshavn, hvor vi var oppe ved et udkigspunkt med fin udsigt udover byen og havnen. Bagefter gik vi ned til centrum, købte 2 lækre pizzaer og gik tilbage på værelset for at se håndbold og smovse.

Fredag d. 12/8

Fredag havde vi planlagt en helikopter tur til bygden Froðba på Suðuroy (hvor vi også var sidste lørdag) for så at gå tilbage til færgen, og tage den tilbage til Tórshavn. En fin mulighed for at se Færøerne fra luften. Desværre blev turen aflyst pga. dårligt vejr. I Tórshavn var vejret egentligt fint, men desværre var det tåget der for helikopteren skulle komme fra, så den kom slet ikke i luften.

Lidt slukøret måtte vi finde på noget andet at lave. Vi endte med at tage i svømmehallen, hvor der blev brugt mest på at slappe af og pleje ømme muskler i saunaen. Efterfølgende var vi på Etika for at spise Sushi. Det er nok den lækreste Sushi jeg har fået, og det til helt rimelige priser. Super lækkert at de bruger færøsk fisk til alle deres retter, og de er ikke fedtede med den.

Efterfølgende endte vi på den hyggelige Café Natur, hvor vi drak et par øl.

Lørdag d. 13/8

Lørdag gik turen i sommerhus i Gásadalur og en lille vandretur omkring et vand (som en sø hedder heroppe). Læs om det HER

Søndag d. 14/8 

Søndag gik turen til Mykines = Fuglemekka. Læse om det HER

Mandag d. 15/8 

En lidt sløv dag i klinik, efter en lækker weekend. Dagen gik med klinik, afslapning og lidt let shopping i Tórshavn. Derefter stod den på OL, lækre laksemadder og løb i det gode vejr.

Tirsdag d. 16/8

Idag har vejret været helt fantastisk, og da vi alle var forholdsvis tidligt færdige i klinik valgte vi at tage på en lille vandretur, til kongevarderne. 3 store varder der står på toppen af fjeldet Kirkjubøreyn, der ligger bag Tórshavn. Fjeldet er 351 m højt, og så vidt vi lige kunne spejde, står varderne på det højeste punkt. Turen derop var rigtig fin, og i et okay terræn. Vi kom forbi en lille fin sø. Hele vejen op, hvergang man vender sig om har man den skønneste udsigt over Tórshavn og udover vandet hvor Nólsoy ligger. Pga. det klare og flotte vejr, kunne man se langt. Og varmt var det også blevet. Det sidste stykke op til toppen er mest store sten og klipper, hvor man skal “klatre” lidt opad.

På toppen var der en helt fantastisk udsigt og en lækker ro. Det er helt fantastisk at sidde og kigge udover en by, og se hvordan livet dernede suser forbi samtidig med at det er helt stille.

Da vi kom tilbage til værelset, havde vi gået omkring 20.000 skridt, og resten af aftenen er bare blevet brugt på afslapning og OL.

Vi bevæger os nu ind i den sidste halvanden uge af vores ophold, og det er med at få det hele med!

Stay tuned – der kommer helt sikkert flere oplevelser, og jeg lover at de kommer med lidt bedre flow det næste stykke tid.

KH Maja.

I dag har stået på ren afslapning hele dagen.

Hele natten har det regnet, og da vi stod op i morges øsede det stadig ned. Vi blev derfor hurtigt enige om at det nok bare var en inde og slappe af søndag. Ovenpå dagen i går, gjorde det nu heller ikke så meget.

Som bekendt er OL begyndt, og der er allerede nu masser af danskere i spil. Det er tidspunkter som disse man er glad for at have internet og adgang til tv2.play, så man kan følge lidt med. Dagen er egentligt gået med at slappe af, kigge de flotte billeder fra i går, høre på regnen og følge lidt med i OL hist og her.

Efter frokost vågede vi os ud i vejret, for at handle ind til aftensmad og hvad vi nu lige manglede til i morgen. Det var en frisk tur med masser af regn i ansigtet.

Tilbage på værelset kunne vi se hvordan tågen lige pludselig kom ind over landet og man kunne næsten ikke se nabo-bygningen.

Efter en 30-60 minutters tid, drev det over det blev mere klart end det har været hele dagen. Regnen ophørte og det virkede egentligt rigtig fint. Vi besluttede at vi nok efter maden skulle ud og luftes lidt igen.

Vi spiste og heldigvis valgte Færøsk tv at sende DR ligesom der blev sendt Håndbold kamp, så der kunne vi jo passende heppe med, mens vi spiste vores suppe (menu valgt ud fra vejret).

Guðrun skrev og spurgt om vi ville med på Biltur. Bare køre lidt rundt og kigge på Tórshavn. Det var begyndt at blæse ret godt op, så en biltur lød fristende frem for selv at gå for meget rundt.

Vi kørte op til Skansin, et udsigtspunkt nede ved havnen, hvor man har en fin udsigt over havnen, havet og Nólsoy. Her gik vi lidt rundt og kiggede, og Guðrun, som den gode guide hun nu engang er, fortæller historier om hvordan hvilke bygninger der er blevet brugt som fængsler tidligere, hvordan man kunne blive ø-forvist hvis man havde gjort noget meget slemt, og blev sat til at leve resten af sine dage, alene på en ø.

Vi kørte videre og så hvor Guðrun har gået i gymnasiet, og ud til Hoyvík hvor Føroya Fornminnissavn (Færøernes nationalmuseum / historisk museum) ligger. Det er et fint område, hvor der kommer mange forbi, da det er et oplagt sted at bade. Emma havde også badetøjet med, men da det til aften blæste ret meget op, valgte hun at det måtte blive en anden dag. Når man går af en lille græssti, ved siden af kajen hvor man ka bade fra, kommer man til Heljarayga (Helvede øje) hvor det suger og sprøjter i takt med dønningen fra et hul i klippen til havet. Et sagn siger at der ligger en børne-spisende drage nedenunder og det er den man kan se trække vejret. Guðrun mener dog, at det mest er noget man har sagt for at børn ikke skulle gå for tæt på, og falde i. Der var godt gang i den, og vinden har helt sikkert hjulpet til med at det så vildere ud, end det plejer.

Turen tilbage gik gennem midtbyen, og med en vindstyrke på omkring 16 m/s (stiv kuling) er vi nu godt og grundigt blæst igennem til at sove.

I morgen venter endnu en dag på sygehuset, når vi tager hul på 2. klinik-uge!

Godnat herfra.

KH Maja

Efter en oplevelsesrig, festlig og laaaaang dag i går, startede dagen meget langsomt.

Det meste af formiddagen blev brugt på at sove, tulle lidt rundt på værelserne og finde os til rette i det der skal være vores hjem den næste måneds tid. Som del i festlighederne var der gudstjeneste og korsang nede i byen med vejret, gråt og vådt, indbød ikke ligefrem til at gå udenfor – Så er det jo godt at man kan se det i fjernsynet. Efter noget tid indser man dog, at det nok bare er sådan vejret mest en dels er heroppe og må man tage sig sammen og komme udenfor, så man ikke får værelses-kuller.

Emma og jeg bevægede os derfor ud for at udforske området. Selvom alt var lukket, kunne vi jo godt lige danne os et indtryk af hvor der lå nogle indkøbs muligheder.

Vi fandt et supermarket lidt oppe af en bakke fra os, og blev enige om at vi nok skal undersøge om der er en smutvej for fodgængere hvis det er der vi skal handle fremover. Vejene går meget op og ned, og man skal have gode sko på, bare man skal ud og handle. Vi skal nok nå at blive træt af bakker, men lige nu er det hele bare så nyt og spændende, at vi med glæde bevæger os op og ned for at udforske de forskellige områder, og få forskellige udsigt over flere dele af byen.

Vi fandt en lille kiosk tæt på sygehuset, der havde åbent, så her kunne vi købe en pulverkaffe, og gik tilbage til vores køkken for at drikke kaffe og få en rugbrødsmad.

Vi havde endnu en slow eftermiddag på værelserne, for at lade helt op til hvad der ventede os om aftenen. Guðrun havde fortalt hvad vi kunne forvente af en 29/7-2016 i Tórshavn, så vi skulle være helt sikre på at vi kunne holde lidt længere end vi gjorde igår.

Omkring kl. 19 begav vi os ned mod byen. Her bliver der holdt folkemøde med alle politikkerne, men da vi ikke er så stærke i færøsk (endnu), og ikke rigtig kender til de politiske problemstillinger heroppe, blev vi enige om at blive hjemme. Hval- og fåre-lov er nok alligevel ikke noget vi kommer til at stifte så meget bekendtskab med heroppe, og vi skal nok heller ikke bruge det derhjemme.

Vi valgte derfor at finde noget at spise i stedet. Der var igen mange mennesker i hele byen, og igen har folk pyntet sig i nationaldragter. Det er helt fantastisk bare at sidde og se på alle de forskellige versioner, at den fundamentalt samme dragt. Man kan sagtens gøre den til “sin egen” uden at bevæge sig væk fra det traditionelle.

Vi satte os på et lille torv, ved noget der mest af alt minder om en mini-udgave og Nyhavn med en pizza og en fadøl (det er vel fest). Her sad vi i et par timer, kiggede på menneskemængden, nød live-musik fra et sted lidt længere væk, talte med lidt forskellige forbipasserende indtil Guðrun kom forbi og tog os med op til Livemusik ved Rådhuset.

Hele byen emmede af fest og alle virkede meget glade. Det er helt tydeligt at Ólavsøku er noget man ser frem til.

Vi gik lidt videre rundt i byen og tilbage ved torvet hvor vi spiste, var der nu underholdning og musik fra en færøsk Kærligheds-trubadur. Stort set alle omkring os sang med på hans sange, og som Emma kom frem til, måtte han være en færøske udgave af Lars HUG.

Tilbage omkring rådhuset kom Frelsens Hær forbi, holdt møde med taler og sang og folk begyndte så småt at gøre klar til aftenens helt store event. Midnatssang og kædedans. Alle folk stimlede sammen mens nogle delte sanghæfter ud med de 20 sange, der skulle synges fra midnat og ca. 1 time frem. Det var fantastisk hvordan alle, ung som gammel, stemte i, da først sangene begyndte. Det er tydeligt at der var nogle af sangene der var større hits end andre, og det lidt forskelligt alt efter hvilken aldersgruppe man tilhører, men alle sange blev sunget med en stolthed og fællesskabsfølelse som ikke kan beskrives, men skal opleves. Jeg tror ikke vi har noget i Danmark der bare minder om det. Meget punktligt blev alle sange sunget fra start til slut, og hurtigt videre til den næste. Det hele blev selvfølgelig indledt med nationalsang, og da alle sange var færdige, fik folk hurtigt taget hinanden i hænderne, og så var der ellers kædedans til den helt store guldmedalje.

Færøsk kædedans er en tradition tilbage fra middelalderen og Færøerne er et af de få steder i Europa hvor det stadig praktiseres. Det ses som en vigtig del af folkekulturen og man har undervisning i skolen om det. Der danses til kvæði (folkeviser / kvad), som synges uden ledsagelse af instrumenter. En skipari (Skipper) synger for, og leder igennem de omkring 130 vers. Hvert vers afsluttes med et omkvæde, som ligesom er det folk kender og synger med på. Selve dansen er den samme hele tiden, to til venstre og et til højre. Man holder hinanden i hånden ved at lægge højre albue ind over naboens underarm, og så bliver der ellers svajet frem og tilbage til sagn om helte og folk der engang har været.

Kædedansens opstår bare tilfældigt der hvor man står og der bliver lavet kæder over det hele. Nogle kæder er inden i andre, nogle er store, nogle er små, og man har ikke nødvendigvis den samme under armen hele dansen igennem, fordi folk hopper lidt ind og ud som man nu synes.

Når man ikke orker det mere, hopper man ud af kæden og kan bare stå og kigge på og nyde hvordan folk med liv og sjæl og fælles om en kulturel tradition.

Da vi synes  vi havde mærket det, og været en del af stemning gik vi lidt videre i byen, hvor der resten af aftenen bare er gadefest med alt og alle.

Omkring kl. 2.00 efterlod vi Guðrun sammen med alle de andre feststemte færinger og begav os hjem mod væres værelser. Det har været en kæmpe oplevelse og der var mange indtryk der skulle bearbejdes.

På bare to dage har vi fået et helt fantastisk indblik i kulturen og folkemængden her på Færøerne, og det kan klart anbefales at prøve og være i byen til Ólavsøku hvis man alligevel skal besøge Færøerne omkring denne tid. Vi er i hvert fald glade for at vi gjorde det.

De næste dage står bare på afslapning og måske en lille udflugt eller to inden vi på mandag starter vores klinik på sygehuset.

 

Stay Tuned, der skal nok komme flere billeder og video, når jeg får det til at gøre som jeg vil!

KH Maja

Velkommen til Færøerne, og velkommen indenfor til Fest!

Obs! Det er et langt indlæg, da det, som titlen beskriver, omhandler en meget lang dag. 

Dagen i går startede for nogen allerede kl. 3.30, og for os andre der allerede var på Amager først kl. 4.10.

Kl. 5.00 mødtes jeg med Emma i lufthavnen, hvor vi fik smidt vores bagage afsted og hilst af med mine forældre og Emma’s kæreste der havde været så søde og sørge for at vi kom godt afsted.

Efter en hurtig og smertefri tur gennem security fandt vi noget morgenmad og vores gate.

Flyveturen var hurtig og meget rolig. Vi blev serviceret indtil flere gange med morgenmad og drikkevarer, hvilket var utrolig lækkert.

Omkring indflyvningen sad vi med næserne presset op mod de små fly-ruder for at få så meget som muligt med. En flink færing vi sad ved siden af, forklarede hvad det var vi så og hvilke øer vi fløj over. Heldigvis kommer vi ind på en dag med helt fantatisk vejr, uden tåge eller regn, og lander faktisk i solskin og delvis blå himmel.

Lufthavnen ligger på øen Vágar ca 1,5 km fra bygden Sørvágur. Det er en af de mindste lufthavne jeg har været i, og landingsbanen er meget kort. Derfor er det også kun forholdsvis små fly der kan lande. Det største fly, en Airbus319 som vi fløj med, er det største fly der kan lande, kan rumme 144 passagerer og blev indsat i 2012 efter de havde forlænget landingsbanen. Landing var egentlig forholdsvis rolig, men der skal godt nok klodses nogle bremser hvis ikke man vil lande ude i vandet og drejes skarpt inden man lander hvis ikke man vil ramme ind i et af de nærliggende fjelde.

Guðrun stod klar i lufthavnen til at hente os, og efter vi havde fået vores bagage gik turen ud i landet. Guðrun har været her i små 3 uger, og bor under hele opholdet hos sine bedsteforældre.

Guðrun skulle lige forbi sine bedsteforældres sommerhus i Gásadalur (Gåsedalen), der også ligger på øen Vágar, men på den anden side af fjeldet Bøur. Gásadalur var indtil 2006 uden vejforbindelse med omverdenen, men det år blev en tunnel gennem fjeldet indviet, så man nu kan køre hele vejen derud. Der er meget smukt, og vi skal helt sikkert tilbage derud i løbet af vores ophold.

På turen tilbage provianterede vi det mest basale, da de fleste butikker har lukket i disse dage / lukker tidligt pga. Ólavsøku, som er Færøernes nationaldag.

Turen til Tórshavn går gennem den ca. 4 km lange Vágartunnel der forbinder Vágar med Streymoy, som er den største og mest befolkningsrige ø på Færøerne. Den er 48 km lang og 14 km bred. Tórshavn ligger på den sydlige del af øen, og køreturen dertil blev, pga. det gode vejr, den gamle vej op gennem fjeldet, hvor vi stoppede og havde den mest fantatiske udsigt ud over hele Tórshavn. Her er i det hele taget meget smukt, og bare køreturen fra Lufthavnen til Sygehuset har været meget overvældende.

På sygehuset fik vi udleveret nøgler og fandt op på vores kollegieværelser der ligger mindre end 5 min. gang bag sygehuset. Det er heldigt at der ikke er længere, da vi måtte frem og tilbage et par gange fordi min nøgle til værelset først ikke virkede, og derefter manglede sengetøj og håndklæder, men vi kom på plads på hver vores værelse, og nu skal vi så bo her den næste måneds tid.

Omkring frokost tid begav vi os op mod Guðruns bedsteforældre der bor lidt længere oppe i byen. Her var huset fuld af mennesker og liv grundet familie-besøg og klargøring til Ólavsøku, på dansk kaldet Olajfesten. Guðrun var klædt i den fineste nationaldragt og da hun var klar begav vi os mod centrum hvor festlighederne blev indledt med musik, parade fra Færøernes gymnastikforeninger, taler og nationalsang. Hele befolkningen på Færøerne i disse dage samlet i Torshavn for at feste sammen. Det var fedt at opleve, og se så mange være klædt i nationaldragt, der alle er forskellige på hver deres måder. Både mænd, kvinder, unge og gamle var klædt i det folkelige dragter og det var tydeligt at der følger en hel del nationalfølelse med, når man først er iklædt dragten.

Vi gik efter åbningen op til en fernisering på en udstilling der åbner i forbindelse med Ólavsøku. Det kan være svært at følge med når alting foregår på færøsk, men få ord er til at forstå, og vi er overbevidste om, at vi nok skal nå og få det lært. Så længe vi ved hvad folk snakker om, så er det egentligt forholdsvis til at forstå, med undtagelse af enkelte ord. Det bliver spændende når vi skal starte på sygehuset, men heldigvis forstår og taler størstedelen dansk, og ellers er der altid nogen der kan oversætte.

Resten af eftermiddagen gik med at gå rundt i byen, hvor Guðrun stødte på mange hun kendte, da det er meget almindeligt at folk, der ellers er rejst ud for at studere, arbejde og bo i DK og andre lande, kommer tilbage til lige netop disse festligheder.

Da vi havde været hele byen rundt og set mange af de festligheder de har stillet an med, gik vi tilbage til Guðruns bedsteforældre for at hvile fødderne. Her blev vi hentet af en af Guðruns veninder, hvis bedstemor kørte os ud til nogle venner af familien. Her var lagt an til den helt store Ólavsøku-fest med masser af mad og drikke. Her blev vi taget imod med åbne arme, og mødte en masse glade og imødekommende mennesker. Vi spiste, og da der til sådanne fester, bliver serveret mange traditionelle færøske specialiteter var det jo en oplagt mulighed at kaste sig ud og prøve lidt forskelligt. Her spiste vi både tørret fisk, lufttørret får og spæk. Der blev heldigvis også serveret ting vi kender hjemmefra som Kartofler, pastasalat, skinke, frikadeller og leverpostej, så hvis man ikke er så meget til de mere specielle ting, kan man sagtens blive mæt alligevel. De siger allesammen at det nok er noget mad man skal være vokset op med for at kunne lide, men når man er så glad for fisk som jeg er, så bliver det ingen sag at begå sig.

Planen var egentligt at vi skulle videre til et andet selskab, som er meget det man gør under Ólavsøku. Folk åbner deres hjem for alle, og man dropper bare ind og fester hos dem man nu lige kender. Dog var Emma og jeg efterhånden så trætte og havde været oppe i 19 timer, og allerede haft en meget oplevelsesrig dag fyldt med nye indtryk at vi valgte og gå hjem. Guðrun fulgte os på vej, indtil hun nåede sin næste destination i festlighederne.

I dag har vi sovet længe (eller jeg har) og dagen står på afslapning inden festlighederne fortsætter i aften.

Det er helt fantastisk at lande lige til Ólavsøku, og det er fedt at følges med en lokalkendt som kan tage os med ind bagved og få den helt rigtige stemning med.

Stay tuned for flere indlæg om vores færøske eventyr og jeg lover at der også kommer flere billeder.

KH Maja.