Gásadalur og Sørvágsvatn

Lørdag startede lidt sløvt efter en festlig fredag aften.

Omkring middagstid kom Guðrun og hentede os, og så gik turen ellers mød øen Vágar og bygden Gásadalur (Gåsedalen) hvor hendes bedsteforældres sommerhus ligger. På vejen havde hun hentet sin veninde Billa og hendes danske studie-veninde Vibe. Afsted i bilen med os 5 og så var der ellers en weekend fyldt med hygge, lækre oplevelser og fantastisk samvær i vente.

Desværre var vejret ikke så flot som sidst vi var i Gásadalur (da vi kom ind den første dag), og det var svært egentligt at se hvor flot der er, pga. alt tågen. Vi gjorde pitstop i Miðvágur for at handle til weekenden, og lige ved siden af supermarkedet lå en af landets 7 forretninger der sælger spiritus. Rúsdrekkasøla Landsins (eller bare Rúsan) har monopol på at sælge alkohol på Færøerne, så man kan ikke bare gå i sit lokale supermarked og købe øl eller vin. Rúsdrekkasølan har eksisteret siden 1992. Før det var der forbud mod salg af stærkt alkohol på Færøerne, bortset fra i lukkede ølklubber. Færinger fik et alkoholkort, når de fyldte 18 år, som gav dem tilladelse til at bestille 12 flasker af stærk alhohol pr. kvartal. De bestilte fra Danmark og flaskerne ankom i flamingokasser til de lokale posthuse. Færinger kaldte det at “løse ud” (loysa út), når de gik ind på posthuset for at hente brændevin, som de havde bestilt fra Danmark. Personer som skyldte skat fik ikke lov til at bestille alkohol, det var før Færøerne havde fået kildeskat. I dag kan man købe det i de 7 Rúsan forretninger, som primært har åbent om eftermiddagen i hverdagene og om formiddagen lørdag. Det gælder altså om at have forberedt sig inden div. festligheder. Den var vidst aldrig gået i DK 😉

Da vi ankom til sommerhuset (af en anseelig størrelse) valgte vi at bage vafler og hygge lidt indenfor i håb om at tågen lettede, og heldigvis gjorde den da også det.

Vi trak i traveskoen og kørte tilbage til Miðvágur og til Færøernes største indsø. Den hedder både Sørvágsvatn og Leitisvatn (alt efter hvilken af bygderne på hver sin side af vandet man spørger). Det er noget af det eneste jeg før vores tur herop, har sat mig ind i, da jeg forelskede mig i et billede af søen udefra. Søen afvandes af åen Bøsdalaá og vandfaldet Bøsdalafossur, hvorefter det løber ud i Atlanterhavet.

Gåturen langs søen er rimelig tilforladelig. Det er ca. en 5 km tur ud og hjem, terrænet er næsten helt jævnt (græs og sten), og der er ingen stigning (medmindre man vælger at gå op til Trælanípa i 142 m. højde). Man opdager ikke at man faktisk er 30 m. over havets overflade, før man kommer ud til enden af søen og kan fornemme det store vandfald der bruser ud over kanten. Det var en helt fantastisk oplevelse, men når man kommer derud skal man være lidt varsom, for i sin iver efter at se vandfaldet fra den bedste vinkel, kan man let miste overblikket over hvor man skal træde og hvor langt der egentligt er ned. Vi kom heldigvis allesammen med hjem i god behold.

Når der ikke er så meget vand som der var i lørdags, kan man komme over Bøsdalaá og der skulle efter sigende være en fantastisk udsigt. Det må vente til en anden gang.

Tilbage i Gásadalur blev der lavet mad, spillet Uno og hygget til den helt store guldmedalje.

Alt i alt en rigtig lækker dag.

KH Maja