Saksun

De sidste par dage har Tórshavns-tågen liggen som en tung dyne over os, og vi har efter klinik, ikke haft meget energi. Vejret har ikke indbudt til andet en Shopping og Café Besøg, så det er mest det vores Mandag og Tirsdag er gået med.

I dag skulle dog være anderledes, og vi valgte at trodse tågen – Eller rettere at flygte fra den.

Efter klinik lånte vi Guðruns bedsteforældres bil, og kørte nord på. Jo længere væk fra Tórshavn vi kom, des bedre var vejret, og da vi nåede vores endestation, Saksun, var der blå himmel og solskin. Fantastisk. Det var dejligt at se at der rent faktisk findes andet vejr end tåge, for selvom vi havde set solen i søndags, så glemmer man det hurtigt i alt den tåge 😉

Saksun kaldes i følge guidebøgerne en rigtig Naturperle. Den lille bygd ligger afsides på den nordvestlige del af Streymoy. Man kommer til bygden gennem en smuk ådal, hvor der ingen offentlig transport er til. Man skal altså enten selv køre (som vi gjorde), gå eller cykle de sidste 12 km fra Hvalvik.

Det første vi støtte på var den smukke Saksunarvatn, som er et populært sted for lystfiskere – og både da vi kom og da vi kørte igen stod der da folk med deres stænger og vaders. Åen fra vandet løber stejlt ned i dalen der skiller bygden i 2 dele med hver sin håndfuld huse, der klynger sig til fjeldvæggene. Dalen munder ud i en stor bugt, der er omringet af stejle fjeldsider.

Vi valgte at køre højre om åen og endte ude ved kirken og en 200 år gammel bondegård der i dag er brugt som museum. Kirken og bondegården bliver tit brugt som motiv på postkort, og er brugt som kulisser i flere film, bl.a. Nils Malmros’ filmatisering af Jørgen-Frantz Jacobsens roman “Barbara”. Vi stillede bilen og gik hele vejen tilbage til broen over, for at komme på venstre side af åen. Herfra han man nemlig, når man er kommet forbi bygden, ved lavvande gå hele vejen ud til havet for at se brændingen.

Heldigvis kom vi da vandet var ved at trække sig tilbage, og det var muligt for os at gå i det bløde sand hele vejen ud. Kun et enkelt sted måtte vi kravle lidt over nogle lave klippe-stykker for at undgå vandet. Guðrun som den viking (og indfødte indianer) hun nu engang er, tog den i bare tær og gennem hele sandet, og dyppede også lige fødderne i vand en enkelt gang. Det var fristende at hoppe i, men da ingen af os rigtig havde badetøj med, og kun 1 håndklæde til deling, blev vi enige om, at næste gang vi kommer derud er vi mere forberedte.

Ude ved havet er der en helt fantastisk atmosfære med høje fjeldsider til alle sider. Alle siderne er forskellige – den ene går der får og græsser, den anden flyver der fugle omkring og den tredje risler der stille vand ned fra. Det er helt fantastisk for forskellig naturen kan være, selvom man er præcis det samme sted. Mens solen stille gik om bag et fjeld, og nogle skyer, sad vi i stranden og spiste vores medbragte madpakker mens bølgerne slog ind over stranden og op af fjeldsiderne. Helt stille, uden egentligt at tale sammen, sad vi bare og nød. En helt fantastisk udsigt man kunne have nydt i flere timer, hvis ikke det var fordi det var begyndt at blive småkoldt.

Vi listede stille og roligt tilbage til bilen og vendte snuden mod Tórshavn. Da vi kom igennem en tunnel der er fra Tórshavn og ud til resten af Streymoy ramte tågen os igen. Man kører ind i godt vejr, og ud i dårligt vejr. Øv. Men det er lidt vildt at man ikke skal længere end 45-60 min kørsel nordpå for at få høj solskin og blå himmel. Det er helt klart værd at tage med og huske til en anden gang man kommer herop.

De næste par dage står den bare på klinik-afslutning, de sidste indkøb, pakning og så hjem på lørdag. Det var helt fantastisk at have en sidste udflugt sammen, og med Saksun på listen har vi faktisk nået (næsten) alt hvad vi havde sat os for i starten af vores ophold. Det er vidst ret godt klaret.

Stay Tuned, der kommer en status over vores ophold inden vi vender hjem.

Nyd billederne fra vores tur i dag – de gør desværre ikke oplevelsen helt ret, men jeg håber I kan fornemme det.

KH Maja.